Sommerhus ved Henne Strand udlejes privat
I naturskønne omgivelser tæt ved både skov, strand og by ligger dette nyere 6 personers sommerhus med spa og sauna.
Sommerhuset, der er på 99 m2, ligger på en dejlig 1.308 m2 stor grund i rolige omgivelser. Sommerhusets rummelighed gør det velegnet til eksempelvis 4-6 personer, men samtidig er det indrettet således, at et enkelt par sagtens vil kunne nyde den afslappende atmosfære i huset og dets omgivelser.
Sommerhuset er veludstyret og har således både spa, sauna og trådløst internet. Udenfor er der en dejlig træterrasse samt både gynger og sandkasse til glæde for familiens mindste.
Det er tilladt at medbringe kæledyr.
Henne
Henne er et af Danmarks mest populære feriesteder. Med sin beliggenhed ved den jyske vestkyst byder Henne på en naturrigdom, som spænder lige fra lækker badestrand over store hede- og klitområder til skove, som ændrer farve i takt med årstidernes skiften. Den pragtfulde - og til tider barske - natur, skal simpelthen opleves.
Men Henne er ikke kun natur. Der findes i byen mere end 30 specialforretninger, flere restauranter og grillbarer samt dagligvarebutikker, som holder åbent året rundt. Hele året - men naturligvis specielt om sommeren - emmer byen af liv, ikke mindst på den nyindrettede torveplads med fortovscafeer og levende musik.
Desuden bydes der i området på alt hvad hjertet begærer af aktiviteter. Her kan blandt andet nævnes:
- Golf
- Indendørs badeland
- Hesteridning
- Minigolf
- Lysestøberi
- Bolchekogeri
- Lystfiskersø
- Indendørs børne-aktivitetscenter
